Storyhouse vil ikke bare fungere som et traditionelt freelancebureau med artikelleverancer til medierne, men i stedet være en fast samarbejdspartner og underleverandør.
Det betyder, at vi tilbyder at klare konceptudviklingen af nye tillæg eller magasiner – og bagefter stå for tekstproduktionen af dem. Det har vi bl.a. gjort for Jyllands-Posten, Berlingske Nyhedsmagasin samt med flere magasiner for Region Syddanmark.
Men det betyder også, at vi påtager os opgaven med at levere stof til eksisterende magasiner og avistillæg. På den måde kan medierne udlicitere hele stofområder, tillæg og andre faste opgaver til os. Det har bl.a. Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, JydskeVestkysten, Dagbladenes Bureau samt magasinerne Appetize og FCK Balls gjort.
Storyhouse tilbyder allround journalistik med fokus på interview, baggrund og reportage. Vi er særligt gode til at skrive om hverdags- og fritidsliv, politik, erhvervsliv, sygdom og sundhed, forbrugerstof og historiske emner, men vi kan godt lide nye udfordringer og vender os gerne med nysgerrige øjne og ører mod verdenen omkring os.
I Storyhouse tror vi på den gode fortælling. Derfor har vi specialiseret os i genren fortællende journalistik, der formidler historierne nærværende og levende ved at zoome ind på scener, detaljer og dialog. Enten i en enkelt artikel eller i flere kapitler. De teknikker bruger vi altid som fundament, når vi udfører vores opgaver.